Susan Hedlund 

                        

         ·    Valg-aktiviteter
     
        ·    Mine hjertesager
        

    Jeg mener at:

     

    • Uligheden skal bekæmpes og alle sikres en fair løsning

    Tro ikke dem der siger, at valget kun handler om at have en sikker hånd på rattet. Det handler bestemt også om, i hvilken retning vi skal køre! Jeg vil medvirke til at bekæmpe den voksende ulighed i vores samfund, og samtidig investere i den grundlæggende velfærd, som børn, ældre, børnefamilier og mange flere har så meget brug for i deres hverdag. Velfærden skal fungere, og den voksende fattigdom skal bekæmpes i stedet for bare at gemmes væk. At familier bliver smidt på gaden er ikke bare uværdigt for den enkelte, men en skændsel for Danmark. Vi vil frede almindelige lønmodtagere i en krisetid, men til gengæld hæve skatterne for millionærer og banker.

        -Det synes jeg er en fair løsning.

     

    • Mere privatisering betyder øget ulighed

    Jeg vil medvirke til at stoppe amerikaniseringen og privatiseringen af det danske samfund, og det skal derfor være slut med at forgylde privathospitalerne, den finansielle sektor på skatteborgernes regning. Det skal være slut med at skovle millioner af skattekroner ned i forsikringsselskabernes lommer. Fradraget for sundhedsforsikringer skal afskaffes, og fyringerne på vores hospitaler skal stoppes!

     

    • Vi vil leve lige så længe som andre

    Bare fordi vi bor i byen, skal vi ikke finde os i en lavere gennemsnitsalder. Vi vil have forbedret sundhedsforholdene, bymiljøet samt mulighederne for et aktiv fritidsliv i København. 

     

    • Bedre vilkår for ældre og handicappede

    Omsorgen for plejekrævende medborgere skal, i højere grad tilrettelægges efter den enkeltes ønsker og behov. Maden og aktiviteterne på vore ældre- og plejecentre skal, i højere grad tilpasses beboernes behov og smag. Omsorgen skal tilrettelæggelse sådan at, man i det omfang det kan lade sig gøre forsøger at aktiverer den ældre i plejen. 
    Der skal afsættes puljer til ældreaktiviteter, så enlige ældre, der kun har deres folkepension, også har mulighed for en god livskvalitet gennem netværk og et dejligt socialt liv.
     De ansatte i plejesektoren skal sikres gode løn- og arbejdsvilkår, så de kan mærke deres arbejde værdsættes. 
    Vores hospitaler skal forblive en fælles opgave, betalt over skatten. Folk skal behandles efter, hvor syge de er -  ikke efter hvor meget de kan betale. 


    • Styrkelse af uddannelserne og arbejdsmarkedet

    Samfundet skal sikre en veluddannet arbejdsstyrke i de kommende år. Vi skal derfor styrke ungdomsuddannelserne, så de unge fastholdes i uddannelse.

    Ledige skal have bedre tilbud om uddannelse og opkvalificering i stedet for håbløs aktivering. Uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder skal ikke afhænge af den enkeltes økonomi, derfor skal gebyrerne på uddannelser afskaffes eller nedsættes væsentligt.
    I et rigt samfund skal der være plads til
    alle, og vi skal derfor finde job så mennesker med funktionsnedsættelse også kan få mulighed for at bidrage til fremtidens Danmark.

    • Vore folkeskoler skal styrkes både mht. udbygning og vedligeholdelse og med ressourcer til at sikre en god og tidssvarende undervisning
    • Vore ungdomsuddannelser skal styrkes, så de kan fastholde de unge og sikre samfundet en veluddannet arbejdsstyrke i de kommende år.
    • Produktionsskoler skal sikres tilstrækkelige ressourcer til at give de unge uddannelsestrætte et nyt og bedre fundament for at komme videre i livet på en god måde.
    • De nye regler omkring forbedringer af arbejdsmiljøet og forebyggelse af ulykker skal videreudvikles. Det vil spare mange mennesker for store tab af livskvalitet og samfundet for betragtelige udgifter.
    • Arbejdspresset på de danske lønmodtagere skal undersøges. Flere og flere bliver stresset af arbejde. Virksomhederne skal investere mere i bedre arbejdsmiljø, så fraværet nedbringes, og livskvaliteten for den enkelte øges.

     

    • Ligestilling og familiepolitik

    Ligelønnen sættes på dagsorden og tages alvorlig, så kvinder opnår reel ligeløn og jobudvikling.

    Børnefamilierne sikres bedre vilkår. Bedre tid til en fornuftig balance mellem familie – og arbejdsliv. Gode institutionstilbud til en fornuftig betaling.

    Fædre skal have reserveret minimum tre måneders barselsorlov, og sikres ligeret til deres børn ved samlivs ophør.

    Indsatsen for at nedbringe den kønsbestemte vold skal forstærkes og dér skal tages bedre hånd om børn i voldsramte familier.

    Handel med udenlandske kvinder til prostitution skal bekæmpes. Handlede kvinderne skal sikres bedre vilkår og ophold i landet, så de i samarbejde med myndighederne kan være med til at bekæmpe denne form for kriminalitet.

     

     

     

     

      

    Stem personligt på Susan Hedlund

    lokalkandidat Vesterbro/Kgs. Enghave